Nordlangeland er en del af Langeland i det Sydfynske øhav. Sammen med den lange kystlinje er der små og charmerende landsbyer, som sammen med det grønne landskab pryder øen og området. Her finder man en blanding af rolig atmosfære og enkle glæder, fra lange gåture på stranden til hyggelige lokalmiljøer. Desuden byder området på stor kreativitet bl.a. med flere keramikere, kunstnere m.m.
Der er flere børnefamilier, som aktivt har valgt at komme til Nordlangeland fra det pulserende storbyliv, og opleve, hvordan naturen og nærværet kan ændre hverdagen.
Kontakt gerne afdelingsleder Lotte Vett og hør mere.
Fællesskabet er helt unikt og du vil opleve et lokalsamfund, hvor der er omsorg for hinanden, fællesspisninger, skolefester arrangeret af lokalrådet og hyggelige arbejdsdage med stort fremmøde. Børnehuset Nordstjernen og Nordskolen er en del af lokalmiljøet, hvor dit barn kan gå i den samme institution fra vuggestue til og med 4. klasse.
Indskrivning til Nordstjernen - vuggestue og børnehave
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lotte Vett.
Mail: lotvet@langelandkommune.dk
Tlf.: 2487-4819
Indskrivning foregår elektronisk på Langeland kommunes hjemmeside
Indskrivning til Nordskolen
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lotte Vett.
Mail: lotvet@langelandkommune.dk
Tlf.: 2487-4819
Skoleindskrivning til kommende børnehaveklasse er hvert år i januar måned. Indskrivning foregår elektronisk og kræver Mit-ID. Det er kun forældre med forældremyndighed over barnet, som kan indskrive. Indskrivning kan foretages på linket Her!
Fritidsaktiviteter i lokalområdet
Her er samlet en række link til aktiviteter på Langeland:
- Langeland Ungdomsskole
- Musikskole
- Biograf
- Bøstrupidrætsforening
- Spejderne
- www.Nordlangelandshallen.dk
- Tranekær og Tullebølle idrætsforening: https://www.facebook.com/profile.php?id=100040057158865
Flyt til Nordlangeland
Vil du høre mere, eller ønsker du at flytte til Nordlangeland, kan du læse mere på visitLangeland.dk