Vores skole, Nordskolen!
På Nordskolen er alle velkomne, både børn, forældre og lokale. Vi synes det er vigtigt, at alle trives hos os.
Dagligt har vi morgensamling for både vuggestue, børnehave og skole. Det er en hyggelig stund hvor vi mødes og ser hinanden i øjnene og sammen synger flere sange, der gør at fællesskabet bliver noget særligt. Forældre er velkomne og gør, at vi er sammen om at drive skole.
Desuden afholder vi Åben morgensang den første fredag i hver måned kl. 10.10. Alle fra lokalområdet er velkomne og vi oplever et stor deltagelse og dejlig stemning.
Skolen samarbejder meget med Nordstjernen. Fx er der fælles emneuger, hvor både lærere og pædagoger samarbejder på tværs af huset og mødes i et givende og udviklende fællesskab. Yngre og ældre børn samarbejder om et fælles emne.
Nordskolen er et inkluderende tilbud med høj faglighed, trivsel og mangfoldighed. Vores værdier er:
* Respekt for forskellighed.
* Tryghed og omsorg.
* Rum for læring.
* Trivsel.
Legepatrulje:
På Nordskolen er der valgt elevråd, og allerede i den kommende uge skal elevrådet holde møde om at gendanne legepatruljen. Legepatruljen bliver styret af elever fra elevrådet i samarbejde med en voksen og byder på forskellige aktiviteter. Det hele foregår i den store pause.
Morgenmad i fællesskabstimen:
Der er fælles morgenmad i fællesskabstimen, den sidste fredag i måneden, lige efter morgensang. Eleverne fra 3. årgang, vil stå for arrangementet. Dagen før vil der blandet andet blive bagt boller og lavet hjemmelavet marmelade. Løbende vil eleverne også lave forskellige retter fra andre kulturer. Der vil være fokus på, at eleverne udvikler og styrker deres relationer og samarbejde.
Naturen som læringsrum:
På Nordlangeland er vi omgivet af skøn natur. Vi bruger naturen til at lære om og lære i og er aktive og undersøgende i vores tilgange til undervisning og læring. Skolen håber at få held med en ansøgning til en Lavu med brændeovn (en stor slags tipi/telt), og vi på den måde i højere grad kan være i naturen året rundt.
Bi-venlig skole:
Skolen er på vej til at blive bi-venlig skole, som en af Langelands første. Dette i et samarbejde med Bi-gaarden i Tranekær og Strynø skole.

Grønne Spirer:
Nordstjernen og børnehaveklassen på Nordskolen starter i dette skoleår med at opfylde kriterierne for Friluftsrådets Grønne Spirer. Når alle kriterier er opfyldt er målet, at borgmesteren skal hejse det grønne flag.
SFO:
Hvis du har behov for SFO til dit barn. Så kontakt pladsanvisningen via linket!
Fra 4. klasse fortsætter børnene deres skolegang på Ørstedskolen i Rudkøbing.
Indskrivning til børnehaveklasse
Skoleindskrivning til kommende børnehaveklasser er hvert år i januar måned. Indskrivning foregår elektronisk og kræver Mit-ID. Det er kun forældre med forældremyndighed over barnet, som kan indskrive. Indskrivning kan foretages på linket Her!